Sort te
Sort te er fremstillet af tebuskens friske blade, der høstes, rulles, oxideres og tørres. Denne tesort har en aromatisk og kompleks duft og smag af krydderier, blomster og frugt – men der stopper sammenligningen også. Sort te findes nemlig i et utal af varianter.
Hos Nordic Tea finder du da også altid et stort og spændende udvalg. Så gå på opdagelse i udvalget af sorte teer og teblandinger her på siden, og læg dine foretrukne varianter i kurven – så kvitterer vi med fri fragt ved køb for mere end 350 kroner. Du finder også et stort økologisk udvalg her på siden – klik på ‘Økologisk’ under filter, og se vores økologiske sortiment.
- 1
- 2
Nuancerne i sort te
Hos Nordic Tea er vi vilde med alle slags te. Alligevel har den klassiske sorte te en helt særlig plads i vores hjerter. Det er fordi, at enhver kop dampende sort te er meget mere end bare en drik – det er en aromatisk rejse i en tekop, som blomstrer på tungen. Den sorte te har en dyb og stærk aroma, som mange kender og elsker. Aromaen kommer af den lange proces, det er at bringe teen fra blad til kop.
Der er lang vej fra det friske teblad hænger på planten i solen, til du kan nyde en dampende, delikat kop sort te i dit hjem. Først skal tebuskens friske blade høstes med omhu, så kun de bedste blade bliver lavet til te. Herefter bliver de mest friske blade rullet, oxideret og tørret.
Denne proces bringer en særligt genkendelig og kompleks buket af dufte og smage frem i teen. Den aromatiske blanding, som både har noter af krydderier, blomster og frugt, smager og dufter fantastisk. Og netop derfor har den sorte te spredt sig som en favorit over hele verden.
Hos Nordic Tea er vi stolte af at kunne præsentere dig for det bedste udvalg af sort te og teblandinger fra hele verden – og derfor også et bredt udvalg af smagsnuancer. Udforsk udvalget, og find din foretrukne.
Sort te – den alsidige klassiker med en moderne twist
Sort te er skabt af fermenterede blade fra det kinesiske tetræ, Camelia Sinensis eller det indiske tetræ, Camelia Assamica – samme oprindelse som Oolong te, grøn te og hvid te. Forskellen ligger i fermenteringsprocessen – sort te bliver fermenteret fra 50 til 95%, hvilket giver teen dens karakteristiske dybe smag. Denne unikke fremstillingsproces, kombineret med lokale jordbunds- og vejrforhold, giver os den smagssymfoni, vi kender som sort te.
Men hvad er det, der gør den sorte te til en favorit verden over? Det er teens skønne aromaer og alsidigheden. Den sorte te kan nemlig både nydes i forbindelse med en rolig start på morgenen, en varm pause om eftermiddagen og i alle tidsrummene ind i mellem.
Foruden at være den mest populære tetype i Europa, er sort te også hovedingrediensen i chai te, og findes i en række spændende smagsvarianter som Earl Grey med et twist – prøv for eksempel en frisk kombination med jasmin eller appelsin.
Er du mere til de traditionelle smagsnoter, har vi også en række klassiske sorter på lager, der passer til dig. Prøv for eksempel vores økologiske Earl Grey Luxus, som er vores bestseller. Denne te er en favorit, fordi den blandt andet er fremstillet af sort økologisk Nilgiri te og sort økologifsk Yunnan te. I vores luksusblanding er der tilsat en særlig Bergamotte æterisk olie og frugtkoncentrat, som runder teen af og gør den blød og lækker på tungen.
Koffein i sort te
En kop sort te er den gyldne middelvej, når det kommer til koffein. Sort te indeholder typisk omkring halvt så meget koffein som en kop kaffe. Det giver altså en opkvikkende effekt på hjernen uden at give samme uro.
Foretrækker du at alligevel drikke din te uden koffein, skal du gå efter Rooibos og andre former for urtete. Disse tesorter er oplagte til afslapning og aftenhygge.
Bestil sort te online hos Nordic Tea
Hos Nordic Tea har vi et stort udvalg af sort te fra hele verden, så du kan opleve en ægte smagsrejse i en kop. Vores tesorter er udvalgt med omhu, så du får en unik og autentisk smagsoplevelse, hver gang du tager en slurk. Vi går op i kvalitet og bæredygtighed, og det afspejler sig i vores økologiske sortiment. Når du køber sort te hos os, kan du derfor med god samvittighed nyde en kop te.
Når du handler hos os, kvitterer vi med hurtig levering og et hold af teentutiaster, der altid er klar til at hjælpe og vejlede dig. Så gå på opdagelse i vores sortiment af sort te, og lad os være din guide på en smagfuld te-rejse. Vi er overbeviste om, at du vil finde dine nye yndlingssmagsvarianter hos Nordic Tea, og vil gerne give dig en autentisk smagsoplevelse i en kop.
Spørgsmål om sort te
Hvad er sort tes holdbarhed?
Sort te er kendt for sin langvarige holdbarhed, når den opbevares korrekt – det vil sige tørt, i en lys- og lufttæt beholder ved stuetemperatur. Teens værste fjender er ilt og ekstreme temperaturforhold. Men hvis du opbevarer din sorte te med omtanke, kan den holde sig i årevis – selvom den selvfølgelig er for velsmagende til ikke at drikke før.
Hvordan tilbereder du bedst sort te?
Sort te trives bedst, når den overhældes med kogende vand ved 100 grader. Denne høje temperatur åbner tebladene op og frigør smag og aroma på bedste vis.
Afhængigt af den præcise tesort, skal teen trække mellem 3 og 7 minutter. Småbladede sorte teer er kraftigere og skal derfor ikke trække længe, mens storbladede mørke teer godt kan trække i op til 7-8 minutter. Trækketiden afhænger af teens indhold af garvesyre – jo længere trækketid, desto stærkere og mere bitter vil smagen af te være.