Oregano Creolsk økologisk

Oregano Creolsk økologisk

Uddybende forklaring af denne urt finder du nederst på siden.

latinske navn: Origanum vulgare ssp. hirtum eller Origanum Creoliu

oprindelsesland: Kroatien

Der er forskel på merian og oregano.

Oregano og merian kalder vi populært for pizza- og spaghettiurter, for det er især med inspiration fra Italien, at disse krydderurter er blevet kendte i det danske køkken.

Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, for de smager næsten ens og kan bruges i de samme retter. Og det er svært at skelne mellem de mange forskellige nye sorter, der hele tiden dukker op.

Oregano og merian

Oregano og merian tilhører læbeblomstfamilien og regnes for flerårige urter, selvom et par enkelte arter er etårige, og nogle flerårige ikke klarer en overvintring på friland herhjemme. Man regner med, at der findes 20 til 40 forskellige arter af origanum, der alle stammer fra egnene omkring Middelhavet og Østasien. Af disse arter er flere hybridformer udviklet.

Havemerian, Origanum majorana, betragtes ofte som en haveform af oregano, Origanum vulgare, også kaldet almindelig eller vild merian.

Origanum betyder »bjergets glæde«, og både oregano og merian er blevet kaldt for »bjergmynte«. Der findes flere arter, som vokser vildt ved Middelhavet, og i Danmark vokser vild merian på sandet jord. Blomstringen sker i løbet af sommeren, og de krydrede blomster tiltrækker et hav af insekter. Vild merian fra den danske natur har en mild smag. Dyrkede haveformer har kraftigere smag, mens planter, der vokser under varmere himmelstrøg, får kraftigere duft og smag.

Kokke skelner mellem merian og oregano

Havemerian, Origanum majorana, er mest brugt i madlavning, fordi den har en delikat sød og let krydret smag. Oregano, Origanum vulgare, er stærkere i smagen og bruges især i kraftige supper og gryderetter. Begge slags krydderurter er gode i pasta, tomatretter, pizza, suppe, kylling mm. Oregano kan pga. den kraftige smag tilsættes under kogningen, mens den mere delikate og søde havemerian helst tilsættes i sidste øjeblik før servering. Til forskel for andre krydderurter, hvor unge blade foretrækkes, så er det de uudsprungne blomster og de øverste blade, der høstes. Urterne bruges både friske og tørrede i maden, og en te brygget på bladene af oregano eller merian anbefales bl.a. mod hovedpine. Olien, der udvindes af disse krydderurter, indeholder thymol og carvacol, som også findes i timian. Krydderurterne skærper fordøjelsen.

Arter og sorter

Havemerian

Origanum majorana
Havemerian bliver ca. 20 cm høj med små hvide blomster, der vokser i en knude, der kan minde om en humlekop. Bladene er runde og bleggrønne og meget aromatiske. Det er den bedste sort til madlavning. Planten er egentlig flerårig, men regnes for en etårig plante under vore himmelstrøg. Planten stammer bl.a. fra Nordafrika, Mellemøsten og Nordindien. Havemerian har været i dyrkning i Europas klosterhaver som lægeplante og er flere steder forvildet herfra. Den findes vildtvoksende i varmere regioner i Europa, Asien og USA. Havemerian sælges under flere forskellige navne, bl.a. majorana, spansk humle. Tørrede blade og blomster bevarer duft og smag fint.

Oregano – almindelig eller vild merian

Origanum vulgare
Oregano vulgare, det anbefalede plantenavn er almindelig merian, men den kaldes ofte vild merian eller piz­za­urt. Der findes flere arter af oregano, hvoraf nogle bliver særlig træede i vækst og kan blive op til 1 meter høje og normalt fremkommer hvide, lilla eller lyserøde blomsterklaser. Oregano vokser vildt på Azorerne, Maderia, De Kanariske Øer og op gennem Europa og Asien. Oregano har også været dyrket som lægeplante siden middelalderen i Europa.

Origanum. vulgare ‘Crincle Leaf’ og ‘Aureum crispum’. Disse sorter får krusede blade, der har et gyldent look.

Origanum. vulgare ‘Gold Tip’. Denne oregano bliver ca. 30 cm høj og får små rosa blomster. De aromatiske blade er grønne med gul bladspids. Smagen er mild krydret.

Græsk oregano

Origanum vulgare ssp. hirtum
Græsk oregano er også kendt som vintermerian. En af de mest dyrkede oregano på det europæiske marked. Det er en fuldt ud hårdfør staude, der får hvide blomster og udvikler en krydret smag. Den bliver ca. 30 cm høj og bred og får små aromatiske blade. Egner sig fint i potter. Den findes i handelen med græsgrønne blade og en med gule blade, der kaldes for gylden oregano. Planten gror vildt på Korsika og ved Middelhavslandene og Østkina.

Pølseoregano

Origanum samothrake
Denne oregano skulle være en varietet af den græske oregano. Den er mindre af vækst og meget kraftigere i smag. Den bruges som krydderi i tyske pølser, heraf navnet pølseoregano.

Kompakt oregano

Origanum vulgare compactum
Kompakt oregano, også kaldet Dværgoregano. Denne form dufter dejlig krydret. Den har en krybende vækst og bliver ca. 20 cm høj. En dejlig og nem staude, der kan bruges som bund i krydderurtebedet.

Origanum vulgare compactum ‘Aureum’, Gulbroget kompakt oregano, også kaldet Gylden oregano, er en smuk kompakt pudedannende plante med gyldne blade.

Fransk oregano

Origanum onites
Fransk merian eller pottemerian. Den trives, som navnet antyder, godt i potter og kummer og minder meget om oregano.

Artiklen er skrevet af Anemette Olesen, forfatter og foredragsholder, Skarresøhus