I dette afsnit af vores føjleton “En verden af te” vender vi blikket mod det vestlige Asien – nærmere bestemt Iran. Selvom landet næppe vækker samme konnotationer til te som for for eksempel Kina, har Irans te-historie alligevel en vis forbindelse til Kina. Tag med en tur til det persiske, og bliv klogere på iransk tekultur.
Iran er et land med stolte tetraditioner, og er i dag verdens 9. største producent af te. Iranere nyder selv størstedelen af den te, der bliver produceret lokalt, men de importerer også te fra Indien og Afrika.
Engang var kaffe den mest populære drik i Iran, men i slutningen af 1500-tallet, blev te lettere tilgængelig takket være Silkevejen, der førte til Kina. I Iran var særlige tehuse, chaikhanehs, populære mødesteder for mænd, hvor de kunne nyde te og søde sager, mens kvinderne drak te derhjemme.
Irans tehistorie har også et spændende twist. Kashef Al Saltaneh, Teherans første borgmester, etablerede i 1882 teplantager i Gilan, en region i det nordvestlige Iran ved Det Kaspiske Hav. Han bragte frø fra Indien og udgav sig som en fransk arbejder på plantagerne for at få adgang til viden om teproduktion. Som tidligere ambassadør i Indien var han klar over, at briterne holdt vigtig information om teproduktionen hemmelig.
Ved at udnytte sin diplomatstatus undgik han bagagekontrol under sin rejse hjem. Hans indsats bidrog til udviklingen af teproduktionen i Iran.
I Iran drikkes te på samme måde som i Rusland og Tyrkiet ved hjælp af samovar-metoden. Forbryggede te-koncentrater fortyndes med vand efter individuelle præferencer. Når man nyder te i Iran, bruger man små sukkerknalder, der placeres mellem tænderne, mens man drikker. Nogle gange tilføjes også safran for at give teen en ekstra smagsdimension.
Vi elsker grøn te hos Nordic Tea – primært på grund af teens rene, delikate smag og smukke farve. Men er grøn te sundt? Nyt studie peger på, at der måske er noget om snakken.
