Tekulturen i Kina
Historien om te i Kina strækker sig tilbage i tiden omkring år 2500 f.Kr.). Ifølge legender blev teen opdaget af kejser Shen Nung (2737-2697 f.Kr.). Kejseren plejede at drikke varmt vand, men en dag, mens han var på tur, faldt tre blade fra et tetræ ned i det kogende vand. En vidunderlig duft steg op fra gryden, og kejseren smagte på vandet og fandt det forfriskende. Fra den dag begyndte han at drikke te regelmæssigt.
Kina er i dag verdens største producent af te, og for mange kinesere er te også en livsstil, kendt som "cha dao", som betyder teens vej. Cirka 35% af verdens samlede teproduktion kommer fra Kina, mens de selv spiser og drikker ⅔ af den te, de producerer.
Når man besøger de traditionelle tehuse eller tebutikker i Kina, bliver teen ofte brygget ved hjælp af "gongfu cha"-metoden. Denne metode indebærer at brygge teen i små kander, gerne lavet af yixing-ler, eller i chawan/gaiwan, som er små te-skåle med låg. Teen nydes uden sukker og mælk. Tehusene forsvandt i en periode under Mao, da de blev betragtet som et sted for meningsløse diskussioner og spild af tid. Men de har fået en renæssance i de senere år, da den nye middelklasse efterspørger mere unikke teoplevelser.
I Hong Kongs cha chaan teng-cafeer kan man nyde den berømte mælkete, der får sin karakteristiske blødhed ved at blive hældt gennem tefiltre, der ligner silkestrømper – deraf kælenavnet: silk stocking milk tea. Derudover drikker man ofte jasmin- og puerh-te under yum cha, altså når man spiser dim sum, eller lemon tea.