Når du hører "Ceylon", tænker du måske på en forfriskende kop sort te? Sri Lanka, tidligere kendt som Ceylon, har en dyb forankret te-kultur, men hvordan startede det hele? Og hvordan adskiller te fra de grønne bjergskråninger i Bangladesh og de høje tinder i Nepal sig fra resten? Tag med på en rejse gennem bjergene og dalene i Sydasien.
Tekultur i Sri Lanka
Det var på Sri Lanka, at den første te blev produceret af den britiske mand ved navn James Taylor i 1867 med det formål at levere te til englænderne. Denne begivenhed markerede begyndelsen på Sri Lankas rejse som en af verdens største te-producenter.
Sri Lanka, der ligger syd for Indien, har i årtier været kendt for sin produktion af sort te, men der dyrkes også en smule grøn og hvid te. Østaten rangerer som verdens fjerdestørste producent af te. Selvom der i 1990'erne blev introduceret CTC (Cut Tear Curl)-teknikken, der automatiserer te-forarbejdningen, produceres 90% af teen stadig efter traditionelle metoder. En stor del af den fremstillede te, hele 95%, eksporteres til udlandet og glæder teelskere over hele verden.
På trods af at statistikken viser et stigende forbrug af te blandt indbyggerne, er der ikke nogen særligt fremtrædende te-traditioner i landet. Dog er det en skik at servere te til gæster og ved festlige lejligheder som festivaler og lignende. I lang tid var kaffe mere populært end te på øen, men i dag oplever te en stigende popularitet – som i mange andre dele af verden.
Te fra Sri Lanka er kendetegnet ved højderne, hvor teen dyrkes, snarere end specifikke lokaliteter. Te-plantagerne er klassificeret som "low-grown," "mid-grown" eller "high-grown" afhængigt af deres højde over havets overflade. De seks mest kendte produktionssteder på øen er Galle, Ratnapura, Kandy, Nuwara Eliya, Dimbula og Uva. Disse områder har forskellige klimatiske forhold og terræn, der påvirker smagen og karakteren af den te, der dyrkes der.