I dette afsnit dykker vi ned i tekulturen i Tyrkiet og Balkanområdet, hvor tradition, æstetik og skønhed går hånd i hånd. I disse regioner er te mere end blot en drik; det er en kulturel oplevelse, der afspejler historie og samvær.
Tekulturen i Tyrkiet og Balkan
Tyrkiet, som er den sjettestørste te-producent i verden, spiller en central rolle i tekulturen og har et af verdens højeste årlige forbrug af te pr. indbygger.
Historien om te i Tyrkiet går tilbage til det Osmanniske Rige i det 15. århundrede, hvor teen blev introduceret og drikkeskikke blev etableret. Det var dog først i 1920’erne, efter at frø blev hentet fra Sovjetunionen, at tyrkerne begyndte at dyrke deres egen te. Mens mange er bekendt med tyrkisk kaffe, er tyrkisk te lige så populært i landet. Teen bliver nydt i hjemmet, i butikker og ved særlige steder, hvor mænd samles. Efter 1. Verdenskrig opforderede Ataürk, landets grundlægger, befolkningen til at drikke te, da der var mangel på kaffe og prisen var høj.
Den traditionelle måde at brygge tyrkisk te på er ved hjælp af en særlig kande kalde çaydanlık, der minder om en samovar. Tebladene placeres i den øverste kande, mens vandet koger i den større kande nedenfor. Dette skaber en stærk tebryg, som derefter fortyndes og sødes efter behov. Teen serveres i små tulipanformede glas, og man kan selv vælge mellem en stærk bryg, også kendt som "kanin-blod," eller en mere mild variant.
Tyrkiets te-kultur har også spredt sig til det nærliggende Balkan og Cypern, hvor tyrkisk te er blevet en vigtig del af den lokale drikkekultur. Montenegro dyrker også sin egen lille mængde te, der beriger regionens te-sortiment.