Teens historie
Hos Nordic Tea elsker vi te, og med over 270 slags te på hylderne har vi glæde af at være omgivet af te fra hele verden hver dag. Hvis du deler vores entusiasme for den aromatiske drik, har du sikkert også altid fyldt godt op med på hylderne derhjemme. Men tænker du nogensinde over, hvor teen egentlig kommer fra, og hvordan dens popularitet spredte sig fra Kina til resten af verden? I så fald får du svaret i denne artikel.
Hvor kommer te fra?
Teen stammer fra busken Camellia sinensis – også kendt som teplanten. Denne busk vokser naturligt i Sydøstasien, primært i Kina, Indien, Sri Lanka og andre nærliggende lande. Bladene på Camellia sinensis-busken er ovale og mørkegrønne med en skinnende overflade. Busken producerer også små hvide blomster, der har en sød duft. Der er to primære underarter af Camellia sinensis-busken, som er kendt som Camellia sinensis var. sinensis og Camellia sinensis var. assamica. Varianterne adskiller sig i størrelse og form på blade, men begge kan bruges til at producere te.
Te-industrien bruger normalt kun de øverste to blade og knopper på Camellia sinensis-buskene til at fremstille te, da de indeholder de højeste koncentrationer af smag og næringsstoffer. Efter høst af bladene behandles de ved at rulle, oxideres og tørres, afhængigt af den ønskede type te. Resultatet er en række forskellige typer te, herunder grøn te, sort te, hvid te og oolong-te, hver med sin egen unikke smag og aroma.
Historien om te
Te stammer oprindeligt fra Kina, hvor den blev dyrket og drukket i årtusinder. Ifølge legender opdagede den kinesiske kejser Shennong teen tilbage i det 27. århundrede f.Kr., da han sad under et træ og kogte vand. Et blad fra træet faldt ned i vandet, og kejseren bemærkede, at det havde en behagelig smag og aroma. Han begyndte at undersøge bladet og opdagede dets medicinske egenskaber. I Kina blev teen i starten brugt som medicin, ikke som en drik til dagligt forbrug.
Te blev senere udbredt i andre dele af Asien og nåede Japan i det 8. århundrede e.Kr. Det var japanske munke, der introducerede idéen om at drikke te for at meditere og opnå indre fred og ro. I Japan blev teen også brugt i traditionen omkring chanoyu, også kendt som den japanske te-ceremoni, der fokuserer på enkelhed og æstetik.
I det 16. århundrede blev teen bragt til Europa af portugisiske handelsmænd, og det blev hurtigt populært blandt adelen i Frankrig og England. I England blev teen faktisk så populær, at den blev en vigtig del af den daglige kultur, og en social konvention kendt som "te-tid" blev født.
Teen kommer til Danmark
Teen blev først introduceret i Danmark i det 18. århundrede, primært gennem handelsforbindelser med England og Holland. Det var især adelen, der drak te på dette tidspunkt, da det stadig var en relativt dyr luksusvare. I 1759 blev Det Kongelige Te-Selskab grundlagt i København af danske købmænd, der ønskede at importere og distribuere te i Danmark. Te-Selskabet blev en succes og bidrog til at øge populariteten af teen i Danmark.
I begyndelsen af det 19. århundrede blev teen mere almindelig for den brede befolkning i Danmark. Dette skyldes delvist faldende priser på te, men også en stigende interesse for te som en eksotisk drik. Te blev også mere tilgængelig for den brede befolkning gennem import fra Indien og Ceylon, der var britiske kolonier på dette tidspunkt.
Det farlige og vanedannende rusmiddel
Adam Oehlenschläger, en af Danmarks mest kendte digtere, var en stor beundrer af te og skrev flere digte og tekster, der omtaler teen og dens betydning i hans liv. Selvom Oehlenschlägers digte og tekster om te var populære, var der stadig mange danskere på dette tidspunkt, der betragtede teen som en farlig og vanedannende drik.
En del af denne holdning kan være relateret til den måde, te blev importeret og markedsført på i Danmark i begyndelsen af det 18. århundrede. På dette tidspunkt blev te primært solgt gennem apotekerne, hvor den blev markedsført som en medicinsk drik med helbredende egenskaber. Dette førte til en opfattelse af, at te kun skulle drikkes i begrænsede mængder og kun af dem, der havde en specifik sygdom, som teen kunne hjælpe med at kurere.
Der var også en opfattelse af, at te var en vanedannende rusmiddel, der kunne føre til afhængighed og skadelige virkninger på helbredet. Denne holdning var i høj grad baseret på manglende viden om te og dens virkninger, og den blev gradvist udfordret af en stigende interesse og viden om teen i løbet af det 19. århundrede.
I dag er te en almindelig og velanskrevet drik i Danmark, og mange danskere nyder det som en del af deres daglige rutine.